Nyhed
VW TDI 225-6

Sexet bådmotor fra VW

Den kompakte Audi V6 turbodiesel rykker ud på vandet med 225 hk, et fedt drejningsmoment og al den nyeste diesel-teknik.


  VW TDI 225-6
Spænding
12V 180A
Strømforbrug
-
Vægt
325 kg.
Udvendige mål
754 x 925 x 623 mm
Pris
230.466 kr.
Semler Gruppen, www.semler.dk

Folkevognsfabrikkerne satser energisk på at slå igennem i det våde element, så nu kommer den kompakte 3-liters V6 turbodiesel fra Audi A6 og VW varebiler som marinemotor under betegnelsen VW TDI 225-6. VW-motorerne har altid været let genkendelige med deres hvidlakerede fremtoning, og V6eren er nærmest et rent showpiece med alle moderne kendetegn fra bilmotorerne. Hvem nænner at lukke motorrummet? V6eren er indtil videre topmodellen fra VW, der begyndte med V5 dieselerne fra VW Transporterne og den 4-cyl. 1,9 liters Golf diesel. En V8 diesel fra Audi-familien er muligvis på bedding som ny topmodel. V6eren repræsenterer den mest moderne dieselteknik med turbolader og common rail indsprøjtningssystem. Den er relativt let for en indenbordsmotor, 325 kg, og har god karakteristik for en bådmotor. Den kommer ud med et fedt drejningsmoment på 450 Newton allerede ved 2000 o/m og topper med sine 225 hk. allerede ved 4200 o/m. V6eren egner sig til indbygning både for z-drev og fast propelaksel. Prisen med adapterflange til drev er 230.466 kr. Nærmere på www.semler.dk