Nyhed
TravelJohn tissepose

Sikker løsning på sejlernes evindelige påtrængende problem

Nu kan man "træde af" på en sikker og hygiejnisk måde i en moderne TravelJohn "tissepose" der straks omdanner indholdet til gele.


  TravelJohn tissepose
Spænding
Strømforbrug
Vægt
Udvendige mål
Pris
Pakke med 3 stk, 75 kr.
Tempo Både, 43 73 01 05

BOATSHOW06: En stor procentdel af druknede mandlige fritidssejlere findes med gylpen åben. Det peger på et veldefineret sikkerhedsproblem i småbåde uden toilet, som nu har mobiliseret kloge hoveder med baggrund i hospitalsvæsenet. Så her kommer verdens første "tissepose", der både gør det mere sikkert og hygiejnisk at træde af på naturens vegne i en mindre båd. TravelJohn, hedder opfindelsen, og den er et sideprodukt til moderne hospitalsudstyr. Posen har for oven en tragt, som gør posen egnet til brug for begge køn. Når man besørger i den, opsuges leverancen omgående af et geleringsstof. Det går så hurtigt, at man kan vende bunden i vejret på posen umiddelbart efter, uden at spilde. Vi fik tilbudt at se effektiviteten af geleringsmidler, men der var ligesom ikke nogen frivillige i nærheden ? Efter brug trækkes en udvendig lukkeanordning op over tragten, og det hele lukkes med en tæt lynlukning. En pakke med tre styks koster 75 kr. hos Tempo Både i Ishøj, tlf. 43 73 01 05.