NYHED
Volvo Penta IPS

Volvo Penta
præsenterer
forhjulstræk

De red den vej: Med et drev ud gennem bunden og fremadrettede propeller sendes den gamle propel- aksel på pension. IPS-drevet giver helt imponerende præstationer.

Volvo Penta har bragt sig suverænt i spidsen for det teknologiske kapløb med sit nye IPS drev. Det skal afløse den faste propelaksel på større motorbåde mellem 30 og 50 fod. Både den tekniske udførelse og fordelene ved Penta-drevet er så imponerende, at det er en revolution. De store internationale værfter står allerede i kø, og da IPS-drevet kun sælges sammen med nye Volvo Penta-maskiner, bliver det spændende at se konkurrenternes modtræk, for de må have fået travlt!

IPS står for Inboard Performance System. Det er i princippet et Z-drev, der føres ned igennem bådens bund, hvor hele drevet med propeller og styrefinne kan dreje og manøvrere båden. Det afløser den gamle propelaksel, som til nu har været den eneste løsning for højtydende motorbåde, når motorkraften skal over 350 hk pr. maskine, der er Z-drevenes øverste grænse.

Hurtig og enkel installation udligner prisen.

Den store iøjnefaldende nyhed ved IPS-drevet er de fremadrettede propeller, der nærmest giver båden ”forhjulstræk” og nogle imponerende forbedringer af sejlegenskaberne i forhold til faste propeller. Men det er de brugsmæssige og økonomiske fordele, som virkelig er slående. Volvo købte to Cranchi 41 fods motorbåde, satte identiske maskiner i og installerede IPS-drevene i den ene, og beholdt faste propelaksler i den anden.

Forskellen på de to både er enorm: Accelerationen er forbedret med 15 procent. Topfarten 20 procent. Brændstofforbruget med 30 procent. Lydniveau er reduceret med 50 procent. Installationstiden med 75 procent. Og hertil kommer en forbedring i manøvreevnen, der minder meget om både med Z-drev, og muligvis overgår dem ved manøvrering i havn.
Manøvrering er måske bedre end med Z-drev.

Alle disse forbedringer baserer sig naturligvis på, at IPS-drevet afløser noget, man længe har vidst er forældet. Den faste propelaksel har sin største fejl ved, at akselen skal vinkles nedad for at få propellen ud i frit vand. Denne vinkel har plaget motorbåde i 100 år med et tab på 20-30 procent af motorkraften.

Dette tab elimineres ved IPS-drevet, som nok vender hestekræfterne gennem to vinkeldrev, men til gengæld tillader propellerne at arbejde parallelt med bådens bund. For yderligere effektivitet er propellerne vendt fremad, så de arbejder i en ren vandstrøm. Den detalje giver plads til at føre udstødningen ud gennem drevet, så motorstøjen er næsten nul. Når en båd med IPS sejler forbi, hører man hovedsagelig skroget, der glider gennem vandet.

Og gevinsten er stor. Ved 30 knob med de to Crahchi’er var forbruget 30 procent lavere med IPS-drev. Det falder fra 140 til 95 liter i timen. Prøv lige at gange de 45 liter op med dagens dieselpriser!

IPS-drevet laves indtil videre med 370 hk som maksimal effekt, men gevinsterne ved drevet er så store, at den 370 hk maskine i praksis leverer fremdrift som en 500 hk maskine på fast propelaksel.
Tophastigheden forbedres mindst 20 procent

Drevet er kun tilgængeligt i forbindelse med nye Volvo Penta-maskiner. Indtil videre er det også kun tilgængeligt til dobbelt-installation, hvor hvert enkelt drev har en plan bundflade at blive monteret på. Men det ligger i luften omkring projektet, at IPS-drevet senere kan leveres til installation med én motor, hvor der dog skal løses nogle problemer med at føre drevet ud igennem en bund med V-facon.

Det nye drev giver bådkonstruktørerne betydelig større frihed til at indrette store motorbåde. Motorer og drev kan placeres mere individuelt, og er der brug for det, kan afstanden mellem motor og drev også øges med en simpel forlængeraksel.

Drevets funktion medfører et meget lavere støjniveau end ved faste propelaksler. Alle kræfter overføres direkte fra propellerne til skroget, hvorfor motoren kan stå i bløde motorophæng.

Volvo Penta har arbejdet i seks år på IPS- drevet, og resultatet er blevet et drev, der rummer betydelig højere sikkerhedsniveau end faste propelaksler. Hvis man sejler på en sten med fast propel, kan både propel, lejebukke og ror blive slået op igennem bunden med risiko for at båden synker. Reparationstiden kan være meget lang, fordi der ofte er tale om individuelt fremstillede dele, som tager tid at erstatte. Volvo Penta IPS-drevet er fremstillet med en brudzone, så undervandsdelen knækker af uden at efterlade lækage. Da drevet er standardvare, kan det erstattes på den tid, det tager at få en servicebil forbi.

Man installerer alt omkring motoren i ét hug, idet drevet både rummer kølevandsindtag, lyddæmper og udstødningsrør, så separate skroggennemføringer til disse funktioner kan spares. Det er en drøm for værfterne, som kan nedbringe installationstiden med 75 procent, bl.a. fordi man slipper for den besværlige opsætning af propelaksler, der er en pinagtig langsommelig forestilling. Den hurtige installation betyder, at IPS-drevet ikke koster mere end fast propelaksel i det samlede regnskab. Det er det nærmeste, Volvo Penta vil ind på omkring økonomien.
IPS-drevets underdel knækker af ved grundstødning - uden båden får læk.

Volvo Penta IPS-drevet er både nyt og genialt, men der ligger en bunke erfaringer bag det. Volvo Penta har fremstillet Aquamatic-drevet siden 1950, og de fleste elementer til IPS er baseret på teknologien herfra. Den væsentlige nyskabelse ved IPS-drevet er måden, man samler drevet omkring skrogbunden på. Værfterne bygger bunden op med en stor, rund vulst, der skal være stærk nok til at optage alle kræfterne fra drevet. Dette samles omkring bunden med en over- og underdel, der spændes sammen omkring to enorme O-ringe på 7-8 centimeters tykkelse