| ARTIKEL |
Vintersjov for sejlere
|
|
Hurtig isbåd for 4000 kr
|
![]() |
| En ny svensk selvbygger-isbåd, Isabella, stormer frem på de danske vintervande. Isbåden eksisterer allerede i 16 eksemplarer og er utrolig billig at bygge. Et komplet sæt beslag, inklusive de dyre skøjter, koster knap 2400 danske kr., og resten af båden bygges af gængse materialer fra byggemarkedet samt en brugt surferrig. til denne sæson er der allerede bestilt to nye byggesæt. De fleste danske både er kommet ud at sejle for under 4000 kr. Prisen står i stærk kontrast til den klassiske DN-isbåd, som nybygget let kan koste det tidobbelte. Frustrationen over en dårlig sæson er lettere at bære, når man har en Isabella, siger Finn Brag-Nielsen, Vedbæk, der var den første som byggede et eksemplar. Han havde oprindelig en brugt DN-isbåd på hånden, men sælgeren jobbede prisen op, og så fik Finn på nettet og ledte.
Her endte han på svenskeren Bernd Styners hjemmeside og var solgt. Isabellaen bygges efter KISS-princippet "Keep It Simple Stupid" og hele det uhøjtidelige koncept tiltalte ham. En af de afgørende billige detaljer ved Isabellaen er, at dens tværbjælke blot er en ret planke, hvor DN-isbådens er et dyrt laminat i krum form. Det får DN'en til at se bedre ud på isen, for Isabellaens tværbjælke bøjer nedad under belastningen af rig og fører. Til gengæld er der disponeret efter bøjningen i designet af Isabellaens skøjter. De er vinklet let indad, så de står først rigtigt på isen, når planken bøjer.
De danske Isabella-sejlere er enige om, at man sagtens kan nøjes med en brugt surferrig. Der er endnu ikke samlet erfaringer nok til afgøre, hvilken rig der er den ideelle. Men det lader til, at moderne rigtyper med sejl, der har gennemgående sejlpinde med camber inducer - en gaffel, der støtter på masten - er de bedste.
|
Isabella isbådens virkelig geniale detalje er, at man udnytter surferriggen ved at støtte den med en lille hjælpemast, der griber om surfermasten og støtter den på højde med bommen. Allerede nu er der mange spekulationer om hjælpemastens udformning. Byggesættet anviser en rundstok, men der er f.eks. allerede nogen som eksperimenterer med bommen til en Optimistjolle. Klassen er fri, så der er frit slag for eksperimenter, og bådene bliver noget forskellige, men det generer ikke Isabella-sejlerne. De har nok i sejlglæden.
Surfermasterne er meget fleksible og falder hurtigt ud i toppen i hårdt vejr, men det er tilsyneladende en god kombination. Isabella-isbådene er ikke så tilbøjelige til at løfte den luv skøjte "hike" som DN-isbådene. Forskellene i præstationerne på de to isbåde er indtil videre, at DN-isbåden med sin stive mast går lidt højere til vinden, men at en DN-isbåd til gengæld skal være god for at sejle fra en Isabella på slør. Der er allerede målt tophastigheder på 89 km/t i Danmark, og svenske Isabella-sejlere taler om over 100 km/t. Der er allerede et par DN-sejlere, som måtte bide nogle hovne kommentarer om Isabellen i sig. Der skal samles masser af erfaringer, før man kender Isabella-isbådens virkelige potentiale. Der eksperimenteres kraftigt, og f.eks. er der allerede flere, der har flere størrelser rig, så de ved at skifte kan rebe ned i luft. Ideerne florer, og miljøet omkring selvbygger-isbåden bæres af en smittende entusiasme. En af de nye Isabella-ejere byggede sin båd på fire timer! Han gjorde riggen og alle skrogdelene, der blot er lige stykker træ, klar efter tegningerne fra en kammerats båd. Da kassen med beslag kom, gik samlingen af båden så hurtigt, at han var ude at køre samme dag.
Isabella-sejlerne er indtil videre koncentreret i Nordsjælland, hvor der sejles på Arresø, Sjælsø og Farum Sø, hvis ikke de smutter over Øresund og sejler sammen med svenskerne. Til nu har det været småt med udsigten til is, men giv os blot fire nætter med frost, så er der is at køre på, siger isbådssejlerne. De holder tæt kontakt om sejlmulighederne over hjemmesider. Se f.eks. www.isabella-iceboat.com og www.iceboat.webbyen.dk. |