| Nyhed |
Hanse 400e
|
|
| Hanse præsenterer en cross-over cruisingbåd
|
![]() |
| Fart og rummelighed bliver kombineret på en spændende ny måde i Hanse 400e, der havde danmarkspremiere på den flydende bådudstilling i Hellerup. Hanse-værftet har sammen med konstruktørerne Judel og Vrolijk kikket på, hvordan bilindustrien håndterer deres modelpolitik. Resultatet er blevet en såkaldt cross-over model med forbillede i Porsche Cayenne og Mercedes M-klasse, der på en særlig måde blander stilarterne og skaber nye kombinationer af fart, rummelighed og komfort.
|
Med Hanse 400e har værftet bygget cruisingbåd over én grundmodel af skrog og rig, dog med den finesse, at man kan vælge at få skroget støbt i almindelig glasfiber eller epoxy på e-modellen. Det sidste giver ekstra stivhed. Det koster ca. 75.000 ekstra, men sparer til gengæld bundbehandling med primer for evig tid.
Båden har en knap 20 meter høj rig med godt hestekræfter. Der er knap 90 kvm sejl i krydsstellet med den selvslående fok. Med en 1,98 meter dyb køl og en vandlinjelængde på 10,8 meter skulle der blive fartegenskaber til selv de krævende. Der er arbejdet kreativt med interiøret, hvor værftet har anstrengt sig til det yderste for at skabe mere plads. For eksempel er salonen blevet 8 cm. længere end Hanse 411, selvom der er sat plads af til en forkahyt af næsten samme format som denne, foruden der er to dobbelte agterkahytter. Den megen plads er dog sket en smule på bekostning af cockpittet fordi kahytsarealet er rykket agterover, men båden er i sig selv så stor, at man næppe vil føle der mangler noget her. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||