Nyhed
Dufour 525
Dufour spiller ud med 52-fods flagskib


Ny stil og spændende løsninger præger værftets nye topmodel, der skal løfte Dufour-bådene definitivt op i prestigeklassen ved efterårets bådudstillinger. Følger prisen med?



Tiden råber på prestige, og det satser det franske værft Dufour benhårdt på i år. Alt andet er ryddet til side til fordel for denne topmodel, der skal rykke Dufour-bådene definitivt op i det dyre selskab. Springbrættet er et moderne design med en imponerende dimensioneret udtrækkelig gennakkerstage som ligger under dæk, en god ny cockpit-ide samt en ny kølig stil i interiøret.

525'eren genopliver det klassiske centercockpit på en ny måde. Båden har sådan set det typiske åbne agterparti som en havracer, men Dufour-designerne har skyndt sig at bygge et dæk henover, så der både bliver et stort agterdæk at sole sig på og et godt delvist åbent stuverum neden under, som kan rumme f.eks. en gummibåd.

  Dufour 525
Længde Total
14,99 meter
Bredde total
4,90 meter
Dybgang Max.
2,0/2,3 meter
Dybgang min.
-
Vægt kg.
-
Mastehøjde
Ca. 19 meter
Storsejl m
55,5 kvm.
Rullegenua, m
68,0 kvm.
Genua let
-
Vægt/sejlareal
-
Spiler, m
-
Motor, hk
-
Værft
Dufour, Frankrig
Pris
Over 3 mill. kr.
Dufour, Frankrig. Salg: Salg: Dufour Danmark, tlf. 86 44 88 81.

Fartegenskaberne tegner godt. 525'eren har en vandlinje på 13,7 meter. Den har en relativt dyb køl (2 eller 2,35 meter) med bulb, og den har en ca. 19 meter høj mast med 123 kvadratmeter sejl i kombinationen storsejl-rullegenua. Båden kommer med modulopbygget interiøret og vil tilbyde en lang række spændende versioner. Principielt bliver der tre dobbeltkahytter, to agterude og én i stævnen, og så kan man ellers vælge mellem forskellige udgaver med f.eks separat toilet i hver kahyt eller et meget stort pantry, hvoraf en af modellerne nærmest byder på et centralt landkøkken salonens sofagruppe!

Dufour har ikke frigivet alle oplysninger om 525'eren endnu, vi savner stadig detaljer som totalvægt og kølvægt, som ikke figurerer på nettet endnu. Dufour regner med at præsentere 525'eren som udstillings-stjerne på efterårets bådudstillinger i Europa. Prisen er der ingen bud på, men regner man på priserne for de største Dufour-modeller i dag, kommer den næppe under 3 mill. kr.