Nyhed
Navigation
Europæiske navigations-satellitter er virksomme
fra 2008

Den første satellit til EU’s Galileo navigationssystem
er netop sendt i kredsløb. Når alle 30 satellitter er oppe, har EU den første civile konkurrent til det amerikanske GPS.



EU’s eget jordomspændende satellitnavigationssystem Galileo kører på skinner. Den første navigationssatellit er planmæssigt sendt i kredsløb fra Kasakhstan, og år 2008 skulle alle 30 satellitter være på plads og i funktion. Dermed skabes klodens første civile konkurrent til det amerikanske GPS og det mindre kendte russiske GLONASS, der begge er militære systemer, som generalerne kan skrue op og ned for efter behag. Disse systemer ønsker EU at gøre sine indbyggere uafhængige af.

EU stiller store forventninger til Galileo. Alene de muligheder der ligger i at tage splinterny teknik i brug ventes at give masser af nye muligheder for at bruge satellitnavigation. Der vil blive tilbudt nye avancerede funktioner, såsom at fx mobiltelefoner automatisk sender positionen med, når der foretages nødopkald på 112. Galileo vil dog ikke love, at alle de nye funktioner bliver gratis, som den almindelige navigationsdel skal være. EU har også mere end skævet til den amerikanske milliardindustri, som er vokset op omkring GPS-systemet. Galileo ventes med tiden at skabe 100.000		 nye arbejdspladser og en europæisk omsætning på 9 milliarder Euro. Udviklingen af systemet tages af EU's budget og koster ikke medlemslandene ekstra bidrag. Gaileo-systemet kan fungere med GPS i samme modtager, og der er forhandlinger om at sende visse signalet på samme frekvenser. Hårdere er konkurrencen mellem USA og Europa trods alt ikke.

Sådan virker satellitterne: Satellitnavigation baserer sig på en uhyre præcis tidsmåling og lynhurtige computere. Satellitterne medfører er atomur, og udsender kontinuerligt et digitalt radiosignal på mellembølge, der består af et klokkeslættet og satellittens nummer.

I modtagerne nede på jorden beregnes den tid, signalet er om at komme frem. Det giver afstanden til satellitten. Afstanden sammenligner navigatoren med satellitternes køreplan, som løbende korrigeres på en ekstra kanal, almanakken, og herved findes satellittens position. Meget simpelt, når man ser bort fra småting som, at satellitterne hænger 36.000 km ude i rummet og sender med en styrke som en lommelygte.