Nyhed
Flipper 605 WA

Raffineret walkaround
fra Flipper

Gennemført stilren båd vælter forestillingerne om, hvad en walkaround-båd skal være. Flipper 605 WA er nærmere en lækker daycruiser uden kahyt.


BOATSHOW06: Svenskeren Håkan Sødergren har forvandlet walkaroundbåden fra en art grov brugsbåd til en sportsvogn med sin nye Flipper 605 WA. Den var en af de smukkeste og mest stilrene nye både på showet i Bella Centeret.


Walkaroundbådene plejer at have deres egen rå charme, men her er den forfinet med et smukt, slankt skrog, en

 Flipper 605 WA
Længde Total
6,15 meter
Bredde total
2,32 meter
Vægt
1000 kg
Bundvinkel
-
Max belastning
6 personer
Motor
Max. 150 hk
Pris
159,600 kr.
Pris motor
- Mariner 115 hk 73.110 kr.
Diesel/vandtank
150 liter
Køjer
-
Salg:CC Camping 59 65 99 11, Gnisten 62 21 49 21, Siim, 86 10 15 00, Motor- og bådcenteret, 98 22 23 93

delikat lysegrå skrogfarve og rundhåndet anvendelse af teak. Kronen på værket er en flot svunget vindskærm, der minder om canopyen til et jagerfly. Tanken ledes mere hen på en raffineret sportsvogn eller en dyr sporty pickup end på en praktisk fiskebåd.
605 WA er tydeligt indrettet til ”pænere” sejlads med rundhåndet brug af teak i cockpittet og fed polstring af sæder og agtersofa. Skroget er forholdsvis smallere end andre Flippere, og den flotte styrepult har kun plads til stuverum. Til gengæld har den en ret flot badeplatform agterude med let adgang fra cockpittet.

WA’eren vejer 1000 kg uden motor og anbefales fra 90 til 150 hk. Med motor vil den kalde på en trailer omkring 1500 kg totalvægt.