| Nyhed |
Tursejlads i Drage
|
|
| Et smut til Mölle i Drage
|
 |
| Vi pakkede "Lola" med luftmadrasser, soveposer, bomtelt og en flagermuslampe samt en madkasse med et pund friske rejer, en flaske hvidvin på køl og lidt baguette.
Da vi sidst på formiddagen stod ud af Hornbæk Havn skinnede solen fra en skyfri himmel, vandet var helt blankt, men der var en ultra let brise fra øst kun lige nok til at holde dragen glidende.
Et par timer senere hev vi proppen af hvidvinen og fortærede den medbragte frokost. Da vinen og rejerne var vel fordøjet, tog vi os en Adam & Eva svømmetur, som brat blev spoleret af en brutalt larmende (og nysgerrig) svensk motorbåd - på vej til Hornbæk med 50 knob. Så vi sejlede videre...
Bomteltet blev sat og flagermuslygten tændt - vi krøb i soveposerne og besluttede at lukke verden ude velforsynet med slik og svenske bådblade. På trods af omstændighederne hyggede vi os i fulde drag. En enlig dansk knarrsejler stoppede op på molen ved synet af en ægte sejlbåd (uden påhængsmotor) og autentisk hygge. Vi bød sejleren på en kold øl fra kølsvinet og så gik snakken... Flere timer senere blev vi pænt bedt om at forlade vores bord, som vi i mellemtiden var flyttet til, af en venlig restauratør, der gerne ville lukke sin beværtning. På det tidspunkt var festen for længst slut, og ungmøerne draget tilbage til det skånske opland. Nogle få timer senere blev vi vækket af en snigende kvælningsfomemmelse under det mørkeblå bomtelt solen stod allerede højt på himlen, og der var ved at blive smålunt i vores frostsikre soveposer. Inden vi gik til køjs havde vi sikret os varm kaffe på knarren mod frisk brød fra bageren. Vores nye ven viste stolt sin båd frem, og i turbåds øjemed må knarren siges at være lidt af en luksusliner i forhold til dragen. Efter morgenmaden besluttede vi sammen med knarrsejleren at vende næsen mod Hornbæk. Men vinden var stadig i øst og strømmen stadig nordgående - en lille påhængsmotor ville nu ikke være helt dum...
|
Efter 4 - 5 timer kunne vi skimte husene ved Mølle Havn og klipperne på Kullen. Man bliver aldrig træt at det billede. Små bitte hvidmalede dukkehuse med røde tage smukt placeret omkring havnen omkranset af det for os danskere imponerende store bjerg Kullen! Der var lagt op til en romantisk aften med solnedgang og nærkontakt på tomandshånd! Men sådan skulle det ikke blive!
Da vi rundede den yderste mole blev vi mødt at en hord af larmende gummibåde og synet at store telte, der var ved at blive sat op på havnen.
På denne selvsamme aften skulle der være havnefest i Mølle med kåring af Miss Skåne som det store trækplaster! Med nød og næppe fik vi klemt dragen ind på den absolut sidste smalle plads i havnen - kun 20 meter fra det største dansetelt!
Scenen var sat - vi var tvangsdeltagere i en svensk havnefest. Vi startede med at følge strabadserne omkring skønhedskonkurrencen. Kajen vrimlede med skånske ungmøer i togalignende kjoler - samt rødmossede mødre, der havde travlt med at kigge misbilligende på de øvrige deltagere. Det blev hurtigt ensformigt, Så inden der var fundet en vinder, var vi i fuld gang med at installere os ombord på "Lola".
Taktikken blev lagt som til en havkapsejlads: Vi ville snige os langs svenskekysten i læ for strømmen med en formodning om lidt mere vind langs land. Vi havde ikke noget søkort, så vi vidste ikke helt hvor tæt vi kunne sejle på land. Vi brugte defor teknikken om "Eyeball Navigation" som beskrevet i Yachting World ved sejlads i koralfyldte vande. Taktikken holdt. Hen på eftermiddagen efter godt syv timers sejlads var vi tilbage i Hornbæk Havn. Vores ven havde ved start valgt en anden taktik han var i havn lidt før midnat.... Havnen flød med tomme ølkrus, og på bådene var svenskerne langsomt ved at komme til hægterne. Vi var sluppet for endnu en dansk havnefest - til gengæld havde vi vundet en ny sejlerven og endnu en dejlig oplevelse med dragen. Lone & Lars Hendriksen, DEN 267 NB: Da vi et par uger senere så et søkort over svenskekysten indså vi, at vi var sejlet indenom flere rev og stenfyldte grunde, så konklusionen må være at eyeball navigation holder! Lars Hendriksens turberetning har tidligere været bragt i drageklubbens medlemsblad Dragenyt. |
|||||||||||||||||||||||
