Bøger
Sejlerens bibliotek

Små øer er
livets salt

Henrik Hansen 6-12-2010

I bogen "Danmarks dejligste øer" tager forfatteren og sejleren Bent Lyman læseren med til et væld af danske øer. Fotograf Arne Magnussen har bidraget med 86 flotte luftfotos af øerne.


Danmarks Dejligste Øer er den perfekte julegave til tursejleren. Bogen tager læseren med på en fascinerende odyssé på 56 dejlige øer i Danmark, fra Christiansø i øst til Fanø og Rømø i vest, Læsø i nord og Det Sydfynske Øhav i syd.

Danmark er et vidunderligt ørige. Kystlinien er hele 7.000 km, så det er jo ikke så underligt, at vi danskere altid har været tæt knyttet til søfart, og lystsejlere er så priviligerede, at de kan sejle i egen båd til vore herlige øer, store som små.

Især på de mindre øer finder man en helt speciel atmosfære med en befolkning, der har en helt anden livsrytme end de fleste af os, der lever en dagligdag i tæt- til overbefolkede miljøer.



Danmarks Dejligste Øer

Forfatter: Bent Lyman, fotos: Arne Magnussen og Bent Lyman. Forlag: Lyman Maritim. 168 sider format 25 x 25 cm. 246 billeder, heraf 86 luft-fotografier.
ISBN 978-87-993752-0-2.
Kan købes i boghandlere og bådudstyrsforretninger.
Vejl. pris: kr. 398,-