| ARTIKEL |
Brugtbådshandel
|
|
Er der skjult gæld i båden?
|
|
|
Der er to steder, man kan kontrollere gæld i et lystfartøj. For store både kontakter man Skibsregisteret, hvor alle fartøjer over 5 bruttoregistertons skal registreres, når der optages lån i dem. Mindre fartøjer kan optages i registeret, idet optagelsen kan være et krav fra långiver. Skibsregisteret fungerer som tinglysningskontor for låntagning i skibe og lystfartøjer, og når et fartøj er registreret her, kan der ikke optages lån i det udenom Skibsregisteret. Al øvrig låntagning registreres i ”Bil- og Personbogen” ved Retten i Århus, det er landsdækkende register for privat optagne tinglyste lån. Her vil lån i mindre fartøjer som speedbåde være opført, men under ejerens navn. Registeret er offentligt, man skal ved henvendelse være i besiddelse af sælgerens CPR-nummer og eventuelle firma- CVR-nummer for at få oplyst, om vedkommende har gæld, og i hvad. Bådfirmaer og financieringsselskaber har online-adgang til Personbogen, så køb af brugt båd hos en forhandler skulle normalt være risikofri. Financieringsselskabet SejlerFinans garanterer ligefrem sine låntagere overfor skjult gæld. Der er stadig nogle få muligheder for at blive involveret i en handel med skjult gæld. Den største risiko findes ved både, der har været firmaejede, for her behøver gælden ikke være knyttet til en person, og så kan den ikke efterspores |
i Personbogen. Hvis bådens ejerskab er fuldt dokumenteret og den kun har været ejet af privatpersoner, skulle det ikke være muligt, at en skjult gæld dukker op. |