ARTIKEL
Brugtbådshandel

Er båden værd at købe?

Prøv at se igennem eventuelt snavs og smuds – eller sjældnere: fin istandsættelse! - Er båden fin i linjerne, er der synlige reparationer, eller har den skader, der trænger til at blive lavet.


Fenderlisten skal sidde ordentligt fast.
Er den løs som her, har båden haft et hårdt
liv, og listen beskytter ikke længere sam-
lingen mellem skrog og dæk

Fenderlisten er den bedste indikation for, hvor godt båden har været passet.
Hvis den er løs eller sidder og buler omkring midten, har båden måske ligget og gnavet op ad en bro i længere tid uden fendere.
En velpasset båd har aldrig den skavank, og den påvirker på sigt skrogets styrke, fordi der trænger vand ind til de rå glasfiberkanter i samlingen mellem dæk og skrog, som skal dækkes af fenderlisten, og det kan på sigt nedbryde glasfiberen.
Udvendig skal man også se godt efter omkring agterspejlets svageste punkt, hvor udskæringen til motoren slutter.
Er der revner eller krakeleringer her, har der været sejlet hårdt med båden, eller den har sejlet med for kraftig motor.
Synlige skader som denne kan sagtens repareres, og er der kun en enkelt, skal man ikke afstå fra at købe båden, hvis man ellers kan li’ den.

Her har træværket blot lidt kosmetiske alderdomstegn, som sandpapir og lak sagtens kan fjerne

Småskrammer i gelcoaten kan sagtens slibes og poleres pænt. De bliver ikke helt usynlige, men er til at leve med.